Christine Loft Hunderup
– på vej til at blive aktuar med sikkerhed for job
og høj løn.

Den Danske Aktuarforening har 325 medlemmer.
De tjener de om måneden
i gennemsnit:
Piloter:
52.982 kr.
Aktuarer:
42.872 kr.
Statsautoriserede revisorer: 38.013 kr.
Jurister:
36.648 kr.
Teknikumingeniører:
36.337 kr.
Journalister:
33.412 kr.
Politibetjente:
31.019 kr.
Sygeplejersker:
26.940 kr.

Tallene er fra februar 2003, og er baseret på fuldtidsbeskæftigede personer inden for de respektive faggrupper. Lønnen er eksklusiv pension.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsgiverforening (pilotlønnen).

Slid og ansvar giver høj løn

Berlingske Tidende 27.  januar  2004, 7 sektion

Lang uddannelse og høj løn følges ikke altid ad, men aktuarstudiet ved Københavns Universitet er en undtagelse. Her er der kontant belønning for arbejdet med de tørre tal.

Af Jesper Krusell

Hvis du synes, at katastrofeoptioner/futures og unit-linked livsforsikring lyder spændende, og at indgående kendskab til blandt andet stokastiske modeller i poissonfordeling og ekstremværditeori passer perfekt på din profil, skulle du overveje at læse til aktuar.

Aktuarstudiet, også kaldet forsikringsmatematik, er et naturvidenskabeligt studium ved Københavns Universitet. Studiet er af flere årsager specielt – ikke blot er en aktuaruddannelse et særdeles godt kort i kampen om et job, aktuarer er samtidig blandt de absolut bedst lønnede i gruppen af universitetskandidater.
Aktuarers arbejde består blandt andet i at analysere økonomisk risiko i forbindelse med forsikring ved hjælp af matematiske modeller, og arbejdet kræver i mange tilfælde baggrundsviden inden for det juridiske grundlag for forsikringsvirksomhed og forsikringsskatteret.

29-årige Christine Loft Hunderup har været uddannet cand.act siden 2000. Hun arbejder i dag som aktuar i Danica Pension, hvor hun havde et studenterjob, mens hun læste. Et studenterjob er dog ikke en forudsætning for at få et job - ifølge Christine Loft Hunderup er der nemlig ikke arbejdsløshed blandt aktuarer i Danmark.

»Der er faktisk ledige stillinger, og det hænger selvfølgelig sammen med, at vi er så få, der bliver uddannet,« siger Christine Loft Hunderup, der var en af blot 13 kandidater i 2000. Hun fortæller, at beløbet på den månedlige løncheck ligger et sted mellem startlønnen omkring de 30.000 kroner og gennemsnitslønnen for aktuarer. Og det er ikke så lidt - gennemsnitslønnen for aktuarer ligger ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening på 42.872 kroner om måneden, hvilket er omkring 11.000 kroner mere end eksempelvis akademiøkonomer og tresproglige korrespondenter.
Dertil skal lægges ganske givtige pensionsordninger, ofte i størrelsesordenen 15-20 procent, fuldt ud finansieret af arbejdsgiveren.

Ambitioner og ansvar
Et kig på studiets hjemmeside giver en god del af forklaringen på, hvorfor lønnen er så høj. I 2003 fik blot ni aktuarer udstukket et eksamensbevis, og over de sidste fire år er der i alt blevet uddannet 45 aktuarer i Danmark. Det lave antal aktuarer gør kandidaterne eftertragtede, og en af fagets fordele er, at der er brug for aktuarer både i op- og nedgangstider.

»Samtidig er det til vores fordel, at det er lovpligtigt for livsselskaberne - altså de selskaber, der arbejder med pensionsforhold og lignende - at have minimum én ansvarshavende aktuarer ansat,« siger Christine Loft Hunderup, der dog ikke valgte uddannelsen på grund af lønnen.

»Jeg var en af dem, der fik gode matematikkarakterer i gymnasiet. Da jeg skulle vælge uddannelse faldt valget på aktuarstudiet, fordi jeg derved fik mulighed for at læse flere ting: Matematik, statistik, datalogi, økonomi og jura. At det så samtidig giver en af de højeste lønninger for akademikere i Danmark trak jo ikke ligefrem ned,« siger Christine Loft Hunderup, der dog understreger, at man ikke kommer sovende til aktuartitlen.

»Du kommer ikke igennem studiet på udsigten til at tjene penge alene. Det er et hårdt studie, og interessen for matematik skal virkelig være der,« siger Christine Loft Hunderup, der føler, at lønnen svarer ganske godt til jobbet.
»Jeg sidder i et job, hvor jeg er med til at sikre, at der om 30 år er penge til Hr. og Fru Danmark. At skulle forudse ting, der ligger så langt ude i fremtiden, er et pres i en tid, hvor økonomien er så omskiftelig. Det pres er til tider stort, og det afspejles i lønnen,« siger Christine Loft Hunderup.
jrk@berlingske.dk