TIL FORSIDEN
  INTERVIEW

Jens 27 år,
studerer på 5. år
 
Hvornår og hvordan hørte du første gang om, at der var noget, der hed "aktuar"? Første gang, jeg hørte om aktuarstudiet, var 2 år før jeg startede. Det var min bror, som fortalte mig om det, idet han selv havde overvejet det, da han skulle vælge.
Hvornår besluttede du dig til at blive aktuar - og hvorfor? Jeg besluttede mig for at læse til aktuar 1,5 år, før jeg startede. Jeg ville have læst matematik, men kunne ikke se mig selv som gymnasielærer resten af min levetid, og jeg valgte derfor et studie, hvor matematik anvendes i praksis.
Har du studierelevant arbejde? Hvis ja, hvor mange timer? Efter 3. år på studiet startede jeg som studentermedhjælp i aktuariatet hos AP Pension, hvor jeg gennemsnitligt har 15 timer om ugen.
Hvor mange timer bruger du om ugen på studiearbejde? I løbet af semesteret bruger jeg, udover tiden på øvelser og forelæsninger, 8-9 timer om ugen på studiearbejde, men i eksamensperioder bruger jeg væsentligt mere tid.
Hvad er det mest spændende fag du har haft på studiet? Mine mest spændende fag har været livsforsikringsfagene, FM-0 og FM-1.
Er du medlem af Stat/Act - IF og FAS? Ja, jeg er medlem af begge foreninger og har været det hele min studietid.
Hvad er den sjoveste oplevelse du har haft på studiet? Blandt de sjoveste oplevelser jeg har haft på studiet, kan jeg nævne RUS-turen, de sociale arrangementer, jeg trofast har deltaget i, og tro det eller lad være, en statistikforelæsning på første år, som står helt klar for mig.
Hvilke(t) råd vil du give en kommende aktuar/aktuarstuderende? Giv ikke op, hvis I støder panden mod muren, det har vi alle prøvet. Der er lys for enden af tunnelen, selvom det kan se mørkt ud.