|
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| INTERVIEW |
|
Ulrik 33 år, 10 år i branchen |
||||
| Hvornår og hvordan hørte du første gang om, at der var noget, der hed "aktuar"? | I forbindelse med erhvervsvejledningen i 8. klasse faldt jeg over en beskrivelse af aktuarerhvervet. Jeg kan huske, det var det eneste erhverv, jeg var stødt på som direkte beskæftigede sig med matematik - og så fik man også en god løn. Imidlertid ville jeg på det tidspunkt være astronaut(!), så i sammenligning med det syntes jeg det lød lidt kedeligt. | |||||
| Hvornår besluttede du dig til at blive aktuar - og hvorfor? | Efter at have læst fysik et år begyndte fremtidsbilledet af en gymnasielærer at aftegne sig, og da jeg kendte lidt til aktuarstudiet via et par venner, og samtidig kunne overføre matematikkurserne fra fysik, var det ikke så stort et spring at skifte. | |||||
| Inden for hvilke områder har du taget valgfri fag? | Statistik, matematik og forsikringsmatematik. | |||||
| Hvilket emne skrev du speciale om? | En model til beregning af udestående betalinger på invalideforsikringer. | |||||
| Havde du studierelevant job under studiet? Hvilke(t)? | Deltidsjob i Danica Liv og Pension og siden fuldtidsjob i Danica Skade under specialeskrivningen. | |||||
| Hvad var dit første job efter du blev kandidat? Hvordan fik du det? Hvilken type arbejde lavede du i dit første job? | Jeg fortsatte i studiejobbet, som havde været på fuld tid de sidste to år. Jobbet bestod stort set udelukkende i at udvikle modeller for beregning af udestående betalinger (erstatningshensættelser) og indeholdt en meget stor del programmering i SAS. | |||||
| Hvilken efteruddannelse har du taget? | Ikke nogen formel, men jeg har selv læst en del op på områder, som jeg har haft brug for primært inden for økonomi, regnskab og finansteori. | |||||
| Hvad er dit karriereforløb fra dit første job til dit nuværende? | Efter 2½ år på fuld tid i Danica skiftede jeg til Tryg til en tilsvarende stilling, der dog indeholdt mere varierede opgaver. Siden er jeg blevet leder af en afdeling, der står for at opbygge og vedligeholde simulationsmodeller til vurdering af de overordnede risici i selskabet. Jeg har også et lille bijob som censor på universitetet. Det er en meget god mulighed for at følge med i, hvad det egentlig er man lærer derinde og også holde kontakten til underviserne ved lige. | |||||
| Hvilke typer arbejdsopgaver har du i det daglige i dit nuværende job? | Mine opgaver har ændret sig meget, fra jeg startede, hvor jeg mest sad og programmerede i SAS og lavede statistiske analyser. Nu arbejder jeg primært med risikovurderinger på selskabsniveau. Det kan være angående genforsikring, investeringspolitik eller den fornuftige størrelse på egenkapitalen. Arbejdet i et forsikringsselskab er meget anderledes end på universitetet, hvor alle mere eller mindre har den samme baggrund og taler samme sprog. Jeg arbejder tit sammen med folk, der har en helt anden indfaldsvinkel end jeg, hvilket både er svært og lærerigt, idet man ofte bliver mindet om, at det ikke nødvendigvis er ens eget fag, der har svarene på alle de vigtige spørgsmål. | |||||
| Hvilke fritidsinteresser har du? | Under studiet dyrkede jeg meget sport, spillede musik og læste bøger om historie og politik. Disse er sådan set stadig mine væsentligste fritidsinteresser, men med et noget krævende job og to små børn er der ikke så meget tid tilbage til den slags. | |||||
| Hvilke(t) råd vil du give en kommende aktuar/aktuarstuderende? | For at komme gennem aktuarstudiet skal du have en fundamental interesse for matematik, og du skal også gennem gymnasiet/HHX/HTX have overbevist dig selv om, at du har flair for det. Selv med den rigtige baggrund er det imidlertid ikke let at komme igennem, og du vil til tider undre dig over, hvor virkeligheden blev af i teorierne. Til gengæld får du en uddannelse, der teoretisk er på et højt internationalt niveau, og som giver dig en rigtig god baggrund for senere at gennemskue og løse komplekse problemstillinger og tilegne dig viden inden for andre områder. Under selve studiet tror jeg, det er en god ide at orientere sig bredt og specielt at arbejde sammen med de andre studerende om at komme bag ved teorien og ind til forståelsen - og gerne perspektivere til andre fagområder. | |||||